Dette er en samlet betegnelse for aktiviteter, genrer, udtryksformer som foregår i mudtligbaseret lege eller fortællinger som børn bruger eller deltager i.
Eksempler:
Øgenavne, kælenavne, gåder, udråb, nonsensfortællinger, ord-gakgak, gyserhistorier, lyde, rim og remser, verbale dueller, pralerier, gådevitser, parodier, tunge-twistere, fornærmelser, vittigheder, mundhuggerier mm.
Denne artikel fokuserer på alderen 6-12 årige, men dog er forfatteren klar over at man kan finde en sådan legekultur helt ned i vuggestue-alderen.
Legekultur defineres som begreb: børns æstetiske symbolske udtryksformer. Legekulturen finder sted børn imellem og oftest sted i situationer hvor der er "fri for voksne".
Legekulturen findes i et utal af udgaver, men fælles er at den tilegnes via deltagelse og udøvelse. Den kræver færdigheder til udtryksformer, æstetiske teknikker, organisationsformer, iscenesættelse og performance.
Her er de nævnte genre:
- Sprog, fortælling og mundtlig leg
- Gåder og vitser
- Gyserfortællinger
- Alle børnene-genren
- parodier
- rim og remser
Ofte leverer medier og reklamer indtryk som børnene bruger i legekulturen. Eksempel :Er forårsruller kolde? Nej, de er Daloon.
Anders Mattesen bliver nævnt som en´,der parodierer en mediegenre som børn bruger timer på at lære og udforske.
Legekulturen bliver også brugt til at udtrykke kulturelle tabuer som død, ulykke, handicap, sex, incest og voldtægt. Eksempel:Alle børnene fik seksualundervisning, undtagen Karen, hun fik det af faren...
Den pædagogiske institution er også en kulturinstitution. Derfor er det vigtigt at strukturen og rammerne giver den bedste mulighed for tid og rum til at udfolde sig, uden at blive afbrudt i længere tid . Pædagogen skal derfor være obs på hvornår man kan hjælpe børnene videre i den genre de nu leger, eller holde sig på afstand.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar