torsdag den 23. september 2010

Forslag til arbejde med børns mundtlige legekultur i institutioner.

DKK aflevering d. 23/9-2010 - gruppe 1
Aktivitet 3:
Forslag til arbejde med børns mundtlige legekultur i institutioner




I skolen kunne læren, i den første time sætte en gåde op, som børnene så kunne gå og tænke over, og bygge videre på indbyrdes. Dagen efter kunne læren så fortælle sin version, og lade nogle af børnene fortælle det de har fundet frem til.

I en SFO kunne man fortælle forskellige former for historier, eller bare starten af den, så der var stof til fantasien.
Man kan også lave historien som en runde leg, hvor børnene skal skiftes til at fortælle videre på historien. Den vil derved udvikle sig på vidt forskellige måder og udfordre mange af børnene.
På den måde kan børnene øve sig i at fortælle historier.

I SFO synes vi de kunne være et godt tema at arbejde med parodier. Vi kunne forestille os at det kunne være voksenstyret men til dels også på børnenes eget initiativ. Pædagogen kunne lave nogle kort, men forskellige kendte personligheder/film figurer osv.

Til de mindste børn (vuggestue/børnehave) synes vi det ville være en god ide med rim og remser og sanglege, der kan læres udenaf. Evt. remser der kombinere det sproglige med det motoriske. “hoved, skulder, knær og tå...”, “øre, næse, mund”.

Vi synes det er svært at forestille os hvordan man kan integrere den mundtlige legekultur på special området.
Nogle ville nyde at få fortalt historier/vitser, mens andre ikke vil få noget ud af det. Så det er meget individuelt og skal være bruger tilpasset.  


Vi tror at det at en voksen tager intiativ til at starte noget op, tiltrækker mange børn og deres opmærksomhed.
Ved at inddrage børnene og deres ønsker i forhold til temaer. Børnene kan selv medbringe en ting hjemmefra som de har lyst til at fortælle om.
Man kan også skabe nogle hygelige rum, med puder, lys osv, det gør at det adskiller sig fra den daglige institutions rum/omgivelser.  


At inddrage medier i institutionerne. Evt. video optagelser, eller lydoptagelser. Det kan laves som små projeker.

Nogle institutioner har fladskærme hængende på gangen, hvor der så kører billeder fra hverdagen. Det er både for børnenes skyld, men også for at forældrerne kan se hvad deres børn har oplevet. Vi ser målgruppen for denne aktivitet som værede vuggestue og børnehave.


Når man kopier ned på cd, i form at billeder og video og giver med personene som et minde, er det lidt som en nytænkning af livshistoriebøger.

På special området tror vi at mange brugere ville synes det er sjovt at filme hinanden/og blive filmet, i det offentlige rum, så man ikke går over nogens grænser. (eks. Tv glad)

fredag den 17. september 2010

Den frække...

En kamel og elefant mødte hinanden... Elefanten spørger kamelen: " HVorfor har du to patter på ryggen? Kamelen svarer: " det var da et mærkeligt spørgsmål fra en´som har en pik på hovedet!"

Dreng på 8 år - kommer slentrende forbi bænken hvor jeg sidder med med en masse "vitse-fortællere" - han har den fra en han har mødt på en campingferie...

skorsten

Hvad sagde den store skorsten til den lille skorsten?
- Er du ikke for lille til at ryge?

Dreng på 8 år.

Alle børnene...

Alle børnene gik forbi en hundelort undtagen, brunella, hun troede det var nutella!

Dreng på 8 år - hørt fra en kammerat.

sneglebørn

Skynd jer sneglebørn, bussen kommer om 2 timer!

Pige på 8 år - selv fundet på.

Høne

Hvad skal en høne gøre hvis den fryser?
-Gå under den varme hane!

Pige 8 år, siddende på en bænk i SFOen. Hun fortæller den på opfordring af mig. Stammer fra en bog.

Elefant

Hvad er det der er grå og blå på samme tid?
- En elefant som holder vejret!

Pige på 7 år, stammer fra en gådebog.
Fortalt på opfordring af mig.

Giraf

Hvad bliver en giraf og et pinsvin?
-En giraf med pigger!

Didde på 8 år - selv fundet på.
Bliver fortalt på opfordring af mig.

tomaten

Hvad  er det der er rødt og grønt?
- En tomat der går agurk!

Børn og kultur- mellem gamle begreber og nye forstillinger

Hvad er kultur?
Kulturlivet retter sig ikke imod uddannelser og arbejdsliv, men mod os mennesker. Målet er at berige vores personlige liv, give os redskaber og stof til at skabe godt samvær, så vi kan opleve, danse, lge, grine, græde...positive ting som gør at vi kan stå imod de svære.

Denne artikel tager udgangspunkt i samfundsmæssige udvikling fra et moderne industrisamfund til et senmoderne videns- og oplevelsessamfund. Udviklingen har ændret barndommens kultur og nye begreber kommer til. Før havde man  et begreb om børnene som "becomings", men fra 1980 bruger man begrebet "beings".
Kulturen har i sig selv været i forvandling. der er opstået en generel frigørelse af æstitikken som bl.a. også kan ses i lokalplaner, reklamer,livsstil osv.
På trods af en omfattende institutinalisering og pædagorisering, er det ikke her at børn og unge socialiseres og finder identitet. Dette gør de i den nye æstetiske hverdagskultur med uformelle læreprocesser. I en tid mente man at børnekulteren var en professionelt formidlet kultur og at ungdomskulturen var en selvstændig organiserende kultur. Men i dag er det førstnævnte under opløsning. Børnekultur er som en proffesionel formidlet kultur og børns kultur, er de måder som børnene tager hverdagskulturen i brug på. Eksempler: TV, dvd, spillekonsoller, pc-spil, foto, video, sms osv. Børnene Lytter, ser, komponerer, skriver, redigerer, designer osv.
Tal viser at mediet er blevet et samlingspunkt for børn, til at samles i hjemmene.
Med det nye antropologiske  kulturbegreb, ER børn i kultur.

onsdag den 15. september 2010

At skabe Antropologisk viden om børn - resume

At skabe antropologisk viden om børn

Denne artikel vil prøve at præcisere, hvilke perspektiver antropologien kan bidrage med i forhold til studier af børn.
Når man skaber antropologisk viden om børn, er det for at forstå indholdet af ” kategorien” børn. Dette sker via en indkredsning af de mange forskellige forhold, der opleves og virker ind på børn, deres handlinger, muligheder, fortolkninger og udvikling. Man skal kigge på de sociale processer og betydningssystemer og ikke tillægge en problemstilling. Dette skulle gerne give indsigt i sammenhængen mellem børns handlemuligheder, opfattelser, opvækstbetingelser og relationer.
Feltarbejde:
Antropolsk viden skabes via tilstædeværelse i felten, hvor man i længere tid ingår i sociale relationer til de mennesker man udforsker. Dette gøres for at få et så fyldestgørende indtryk som muligt. Tidshorisonten er relativ, men det tager så længe, det tager at komme i en accepteret possition i forhold til de mennesker, hvis liv man studerer.
Feltarbejde og deltagerobservation er en svær størrelse at være neutral i, da vi alle har nogle forudindtagede holdninger, værdier, måder at tænke eller reagere på. Uden distance kan man ikke fortolke og analysere de indsamlede data. Den etnografiske tilgang er dobbelt, idet den på en´og samme tid indebærer indlevelse og distance. Grundlaget for at håndtere balancen mellem nærhed og distance er refleksivitet. Som mennesker kan vi ikke være objektive og derfor er reflektionen et bestandigt element i den videnskabelige proces.

mandag den 13. september 2010

Børns mundtlige legekultur - resume

Børns mundtlige legekultur.
Dette er en samlet betegnelse for aktiviteter, genrer, udtryksformer som foregår i mudtligbaseret lege eller fortællinger som børn bruger eller deltager i.
Eksempler:
Øgenavne, kælenavne, gåder, udråb, nonsensfortællinger, ord-gakgak, gyserhistorier, lyde, rim og remser, verbale dueller, pralerier, gådevitser, parodier, tunge-twistere, fornærmelser, vittigheder, mundhuggerier mm.
 Denne artikel fokuserer på alderen 6-12 årige, men dog er forfatteren klar over at man kan finde en sådan legekultur helt ned i vuggestue-alderen.
Legekultur defineres som begreb: børns æstetiske symbolske udtryksformer. Legekulturen finder sted børn imellem og oftest sted i situationer hvor der er "fri for voksne".
Legekulturen findes i et utal af udgaver, men fælles er at den tilegnes via deltagelse og udøvelse. Den kræver færdigheder til udtryksformer, æstetiske teknikker, organisationsformer, iscenesættelse og performance.
Her er de nævnte genre:
  • Sprog, fortælling og mundtlig leg
  • Gåder og vitser
  • Gyserfortællinger
  • Alle børnene-genren
  • parodier
  • rim og remser
Deltagelse i mundtlig humor,  kræver viden om vores samfund og kultur i bred forstand. Barnet kan kun grine med, når det ved hvem bamse og kylling, Michael Jackson eller Osama Bin Laden er...
 Ofte leverer medier og reklamer indtryk som børnene bruger i legekulturen. Eksempel :Er forårsruller kolde? Nej, de er Daloon.
Anders Mattesen bliver nævnt som en´,der parodierer en mediegenre som børn bruger timer på at lære og udforske.
Legekulturen bliver også brugt til at udtrykke kulturelle tabuer som død, ulykke, handicap, sex, incest og voldtægt. Eksempel:Alle børnene fik seksualundervisning, undtagen Karen, hun fik det af faren...

Den pædagogiske institution er også en kulturinstitution. Derfor er det vigtigt at strukturen og rammerne giver den bedste mulighed for tid og rum til at udfolde sig, uden at blive afbrudt i længere tid . Pædagogen skal derfor være obs på hvornår man kan hjælpe børnene videre i den genre de nu leger, eller holde sig på afstand.

Gakkede gangarte, vilde vitser, rallende råb! - resume

Børns kulturelle udtryksformer og værdier - af Beth Juncker.

Med baggrund i de pædagogiske læreplaner som skal give rum for leg, læring og udviklingsmuligheder, definerer Beth forskellen på leg og læring. Leg kan ikke forudbestemmes, måles eller styres og det er kun de medvirkende børn som kan vudere kvaliteten, meningen og betydningen. Læring/undervisningen derimod skal formålbestemmes og pædagogisk planlæges.
Kulturelle udtryksformer og værdier er en af læreplanens punkter. Beth mener at det kan være en eksplosiv cooktail når det er et politisk bestemt målsætning som dikterer læreplanerne...især inden for kulturelle udtryksformer og værdier. - Vil det sige at de pædagogisk tilrettelagte aktiviteter skal opprioriteres og dermed nedprioritere børnenes egne interessefelter? Endnu sværer bliver det, når det er inden for begrebet kulturelle udtryksformer og værdier som få ved hvad det i praksis kan være, og dermed falder tilbage i de traditionelle aktiviteter.

Et nyere begreb:  
Børnekultur: kultur for børn, kultur med børn og kultur af børn, også kaldet de 3 Kér. De to første hænger sammen, men den sidste  er svær at måle og veje da det kræver at barnet er "I" kultur...Det er ikke produktskabende. Ingen ved hvad de skal stille op med det og der ligger ikke noget filosofisk, teoretisk eller forskningsmæssigt funderet over dette.  Pga. uklarheden er børnekultur oversat til "alt" - og det forvirrer mere end det klargører.
Beth mener at den dækker over de kulturelle processer, der skaber mening og betydning for dem som deltager. f.eks. børns måder at gå og hoppe på...(balancegang på striber, hoppe over flisemellemrum osv.
Så børns egen kultur kan man også oversætte til legekultur som består af f.eks.: lege fortællinger, sange ,rim, remser, gåder, vitser,  - alle de klassiske ting, men også rytmisk lyd, pjat, plagerier, gangarter, lydarter, skrift, pc og dvd´er.
De nye perspektiver for børnekultur begrbet: Børns kultur handler om, hvordan børn får mulihed for at tilegne sig mønstre, genre og de kulturelle udtryksform de rummer, for at kunne improvisere, omskabe og vidreudvikle dem og dermed kvalificere den tavse viden, kroppen arkiverer og klassificerer. 

lørdag den 4. september 2010

HEY...

Så er det første gang jeg har vovet mig ind på en blog... ønsk mig held og lykke! - jeg ved nemlig ikke hvor jeg er :)