Kulturmøder i børnehaven
Jeg har valgt at skrive eksamensopgave om kulturmøder i børnehaven. Min interesse for emnet udspringer af undersøgelser som viser at der er en berøringsangst og manglende viden om hvordan det ikke etniske danske barnets liv er i hjemmet er:
" Faktisk er der meget der tyder på, at institutionens opfattelse af, hvordan livet tager sig ud i disse familier, kun i meget begrænset omfang kan ledes tilbage til konkrete erfaringer eller samtaler med forældrene. Tværtimod er der klare indikationer på, at pædagogens viden om fx forældrenes oprindelsesland, sprog, religion, uddannelse, job osv. Generelt er meget begrænset"( Bundgaard og Gulløv 2005b, s. 47-48)
Jeg har som studerende en antagelse om, at det betyder noget for barnets institutionsliv, at pædagogerne har kendskab til familien og at der bliver skabt et godt forældresamarbejde på lige fod med alle de etnisk danske familier. Hvis dette udebliver mener jeg at det er et tab af faglighed.
Derfor vil jeg gerne ud i en børnehave og interviewe en pædagog om hvordan hvordan de oplever og arbejder med kulturmøder samt indblik i evt. problemstillinger og personalets tilgang kulturmøder.
Jeg har valgt at sætte projektet ind i en didaktisk model - SMMTE-modellen.
Sammenhæng: I det at vi har en forestående eksammensopgave, skal vi lave et projekt som knytter sig til det valgte emne. Kulturmøder er svært at opsøge og observere i spicifikke situationer, så derfor har jeg valgt at trække en pædagogs oplevelser og erfaringer på feltet.
Jeg har valgt at ville interviewe en pædagog fra en en børnehave. Hertil vil jeg nøje overveje hvilken børnehave, da der er institutioner hvor der er masser af børn fra andre kulturer, og andre institutioner hvor der næsten ingen er.
Mål: Få kendskab og indblik arbejdet med kulturmøder i form af pædagogens oplevelser med forældresamarbejdet, kommunikationen, problematikker og tiltag. Dertil vil jeg igennem nogle af spørgsmålene spørge ind til personalets faglighed og professionalisme, og finde ud af om ovennævnte undersøgelses resultater bliver bekræftet.
Tiltag: Her vil jeg skrive overvejede spørgsmål til interviewet, ringe og aftale tid og hvis pædagogen ønsker det, sende spørgsmål på forhånd så vedkommende kan forberede sig.
Til selve interviewet vil jeg bruge min Iphone til at optage samtalen, og evt tage noter. Hertil vil jeg oplyse pædagogen om at hun vil fremtræde anonymt i denne blog, for at hun ikke må føle sig begrænset.
Evaluering: Som afslutning vil jeg evaluere på projektet, om det var et givtigt interview, om mine spørgsmål var ok, og om fremgangsmåden og valgte institution gav det som var målet. Hertil evaluere på hvad jeg kunne have gjort anderledes.
Interview om kulturmøder
Interviewede er pædagog og souschef i en børnehave og har inden interviewet vendt nogle af spørgsmålene med personalet.1. Kan du helt kort beskrive denne institution
Børnehaven er en selvejet institution og hører under foreningen af de danske selvejede institutioner. Vi er normeret til 54 børn. Men er lige nu 60 børn fordelt på 3 stuer, 2 stuer hvor børnene er mellem 3-5 år og rød stue som er før-skolebørnene. Engang imellem er der børn som går to år i den gruppe fordi de ikke er klar til at komme i skole.
2. Hvordan er fordelingen af børn i denne institution mellem danske og andre kulturer?
Lige nu er der godt og vel 1/3 af børnene med anden etnisk oprindelse end dansk. Dvs ca 19 børn lige nu. Lige nu er der familier med oprindelse fra Sri Lanka, Iran, Irak, Libanon, Bosnien, Tyrkiet og Polen.
De kan mærke at det rygtes lidt i området fordi de oplever, at flere af forældrene er venner privat. Dette har de bla. oplevet med flere polske familier.
3. Taler/forstår alle børn dansk når de starter i institutionen, og er der krav om at de kun må snakke dansk i institutionen også mellem hinanden?
Det er ikke et krav at børnene skal kunne tale eller forstå dansk når de starter i børnehaven. Faktisk er der mange af de ikke etniske danske børn, som ikke kan dansk når de starter, men det lærer de overraskede hurtigt ved at være blandt de andre børn. De forlanger dog at børnene taler dansk sammen i institutionen. Dette gør de fordi at det er en dansk børnehave og fordi at det kan skabe klikkedannelser, hvilket ikke duer. Det er selvfølgelig ok at de taler modersmålet med forældrene når de afleverer eller henter, men de ser gerne at de bruger dansk hvis muligt også der.
4. Er der ansatte med anden kulturbaggrund end dansk? (Ligger der overvejelser bag?)
Det er der ikke lige for tiden, men de har flere gange haft nogle i lønnet praktik fra sprogsskolen, men ikke i en fast stilling. Men hvis der er én der søger kommer vedkommende i betragtning på ligefod med andre.
5. Hvordan møder/ arbejder I med forældre med manglende/lidt dansk-sprogkundskab? - Benytter I tolk? Evt. andre tiltag?
Hvis de vurderer at det er nødvendigt kan de godt sende bud efter en tolk, men det har desværre også været et økonomisk spørgsmål, da de selv skulle betale. Men i sidste uge har de lige fået besked på, at de for første gang får tildelt nogle penge til tolke, så det vil de nok benytte sig endnu mere af.
Behovet har nogengange været der når de har holdt forældresamtaler omkring barnets skolestart. Tosprogsafdelingen laver test på børnene( sprogscreening) og vurderer om barnet er sprogligt klar til at starte i skole. Når de så skal holde forældresamtalerne har de så ofte en konsulent med fra tosprogsafdelingen som også kan tage en tolk med. Nogengange spørger de også forældrene om de skal indhente en tolk, men ofte svarer forældrene nej. I Instututionen vil de faktisk gerne at tosprogsafdelingen sender en tolk med, så forældrene ikke får valget og siger nej. På den måde undgår pædagogerne at komme i den klemme at skulle indhente tolk mod forældrenes ønske.
Til opstart har de et møde hvor forældrene kommer og ser institutionen og bliver præsenteret for personalet og dagligdagen. Her gør pædagogerne meget ud af at tale langsomt og tydeligt samt spørge ind til om de har fået med hvad der er blevet sagt omkring opslagstavle, sedler, madpakke m.m dog i små portioner så det ikke bliver for overvældende med informationer. På sin vis gør vi som hos de danske forældre, men bare mere tydeligt samtidig med at de sætter lidt mere tid af til det. Dertil gør de også et større arbejde ud af at forklare om de sedler børnene får med hjem og nogengange bliver de ældre søskende også brugt lidt til at oversætte. Umilbart har det ikke givet de store problemer og interviewede mener også at det handler om at aflæse kropssproget som er en god indikator for om de har forstået det talte.
Dertil bruger de også integrationsgruppen fra kommunen, når de har fået nye børn som de kan se nogle vanskeligheder ved (fx sproglige). Så kan de ringe efter dem, hvorefter de så kommer og er i samarbejde med personalet samt er der nogle timer i ugen og hjælper med forældresamarbejdet i starten. De har et specielt kendskab til de forskellige kulturer. Det er et rart og et godt tilbud at kunne benytte.
6. Hvilke udfordringer giver kulturmøder? – f.eks. (sprogligt, kommunikativt, syn på opdragelse eller andet?) - her må du meget gerne komme med eksempler.
Udfordringen ligger i at gøre plads til at alle er forskellige. De bliver nødt til at være indstillet på at der er forskellige normer og syn på hvordan man opdrager børn og livsmønstre. Det handler om at være positiv og være åben overfor hvad forældrene har at sige. De kan se at der indimellem er lidt problemer med drenge som ikke har de samme grænser som de danske børn, og som måske ikke respekterer kvinder på samme måde - det synes pædagogen godt kan være lidt svært. Men så går pædagogerne til forældrene, ligesom til de danske forældre hvis der er nogle problemer. Det er jo vigtigt at man er åben over for det og tager en snak om, at det ikke fungerer hvis barnet ikke hører efter hvad pædagogerne siger.
De kan også opleve at pigerne med anden etnisk baggrund end dansk bliver behandlet som prinsesser, det kan også godt være en "hurtel", men ellers er der ikke de store problemer.
De har lige for nylig oplevet noget som de aldrig før har oplevet. Børnehaven skulle i svømmehallen, og de sendte sedler med børnene hjem, men så kom der en far et kvarter før de skulle afsted og sagde at hans datter ikke måtte bade sammen med de andre børn og ikke måtte tage underbukserne af. Her vælger pædagogen så at være ærlig og sige at det har hun slet ikke tænkt på kunne være et problem, men at de vil prøve at finde en løsning i fællesskab. Løsning bliver så at forældrene bader hende om morgenen og giver hende rene underbukser på, og så får pædagogen arrangeret at hun kan skifte tøj inde i det omklædningsrum som lærerne plejer at bruge i svømmehallen. Hun vasker sig så med underbukserne på. Denne situation kunne jo have givet et voldsomt problem hvis pædagogen nu havde sagt at det ikke kunne lade sig gøre. Hvis man er i mødekommende kan man klare langt de fleste problemmer.
Til hver jul har de også inviteret en præst hen i børnehaven til en slags gudstjeneste hvor der bliver fortalt en historie og sunget julesange. Dette kunne også have givet problemer, men de hænger opslag op om arrangementet, og hvis børnene ikke må være med, holder forældrene børnene hjemme den dag, men der er der ingen der gør.
Smør-selv-dage kan også give lidt problemer, da der er nogen forældre der kun spiser hallalslagtet kød. I forvejen sørger institutionen for at der er forskellig pålæg fx kyllingekød, men ved hallalslagtet kød sætter de en grænse for hvad deres ansvar er og hvad deres recurser skal bruges til. Så må børnene havde det med hjemmefra. Men der har ikke været særlig mange problemer med det. Det største problem er næsten at børnene næsten bliver præget hjemmefra til ikke at tro på hvad de voksne siger i børnehaven, så de tør næsten ikke at spise det som de voksne siger at de godt må spise. Til fødselsedage er de danske forældre meget imødekommende overfor at servere pølsebrød med kyllingepølser og pizzasnegle uden svinekød, men desværre er der nogen af børnene som ikke tror på at det er rigtigt at de må spise det. - det kan godt sætte børnene i et lille dilemma engang imellem, men så får de deres madpakke i stedet for.
I det store hele er der ikke mange problemer og de finder løsninger på dem der er.
Sprogligt set mener hun at det er et stort problem at sprogundervisningen/hjælpen er skåret væk fra børnehaven, idet at børnene kan have en del "huller" i sproget når de starter i skole selvom de er godt integreret og forældrene taler dansk. Det ville være optimalt hvis de kunne få denne sproghjælp (og her mener hun dansk), lige som før i tiden hvor der kom hjælp to gange i ugen. Desværre har børnehaven ikke resurser til selv at give dem ekstra sproghjælp.
7. Hvordan arbejder I med kulturmøder i praksis?
De er åbne, viser respekt og er imødekommende - det er de ting de arbejder udfra.
De gør ikke noget ekstra ud af det, andet end at aflevere sedlerne med info personligt til forældrene, fordi de har oplevet at de ofte ikke får afleveret tilmeldingssedler til f.eks. feriedage eller forældrearrangemeneter. Desværre møder de ikke tit op til forældrearrangementer hvilket måske enten er fordi de ikke har fået det læst eller forstået det. Måske det ikke ligger i deres kultur med sådanne arrangemeneter? - Det ved hun ikke?
8. Oplever i nogle dilemmaer?
I personalegruppen har de en gang haft en diskution om det hallalslagtede kød, hvor nogen mente at det kunne de godt tilbyde, men andre mente at det var at gå over stregen. Diskutionen startede da en pædagog tog imod noget hallalslagtet kød til to af børnene og herefter lavede kød i to gryder. Dette så hun ikke som et problem, mens andre synes at det var for meget. De har nu i personalegruppen besluttet at de trækker grænsen der.
9. Fejrer i Jul, Ramadan, begge dele, eller hvordan forholder I jer til forskellige kulturelle/religiøse traditioner?
Ja, de fejrer jul fordi det er en dansk institution. Det der kan være lidt svært, er det med julegaverne, som de går op i at lave, men der deltager alle børnene og så giver de børn der ikke holder jul, en gave til deres forældre uden anledning. Der er ikke nogen forældre der har udtrygt utilfredshed med dette. Når børnene kommer og fortæller om at de holder ramadan hjemme hos dem, snakker vi om det og forklarer lidt, men holder ikke nogen temadage eller gør mere ud af det. Når børnene er små holder de heller ikke ramadan som de voksne.
Forholdet mellem Personale og forældre
Citat fra undersøgelse i danske institutioner:
" Faktisk er der meget der tyder på, at institutionens opfattelse af, hvordan livet tager sig ud i disse familier, kun i meget begrænset omfang kan ledes tilbage til konkrete erfaringer eller samtaler med forældrene. Tværtimod er der klare indikationer på, at pædagogens viden om fx forældrenes oprindelsesland, sprog, religion, uddannelse, job osv. Generelt er meget begrænset"( Bundgaard og Gulløv 2005b, s. 47-48)
10. Er dette citat noget du kan genkende i denne institution?
Pædagogerne i institutionen har ikke så meget viden om familiernes kulturelle baggrund, men hun synes at man bare skal spørge, så man får svar. Det er meget svingende hvor godt de kender forældrene både pga deres forskellige åbenhed og også fordi de tit har flere søskende fra en familie og dermed kender dem rigtig godt.
Der er også nogle forældre som har været i krigszoner og hun ved at der er nogen der har haft forfærdelige oplevelser. Det er noget som forældrene gerne selv fortæller, og hun synes at de ligger inde med meget viden hvad det angår. Det er rart at vide fordi børnene også reagerer på disse ting. Så ved de hvad der kan være årsag til at barnet reagerer på en anden måde end normalvis. Det er på samme måde som hos de danske forældre, hvis de ligger i skilsmisse eller oplever dødstab. Børnene bærer rundt på symptomerne og hvis hun kan se et barn der er ked af det og savner mor på en måde ud over det sædvanlige, så går hun til forældrene og fortæller om barnet og spørger om der er sket noget i hjemmet der kan være årsag til dette. Det er rigtig vigtigt hvis der sker noget derhjemme, at de ved det - det jo vigtig at vide hvorfor barnet går og er ked af det, så de kan handle derefter - og dermed rart for børnene.
11. Hvor stor/lille en betydning (oplever du) har kendskabet til forældrenes liv i forhold til barnets trivsel, børnehavetid og forældresamarbejde?
Andre undersøgelser viser at der i nogle institutioner eksisterer en "berøringsangst" overfor de ikke etnisk danske forældre eller forudindtagede ideer om hvordan de lever deres liv og derfor ikke behøver at spørge ind til det - altså to grøfter hvor kommunikationen bliver udeladt.
12. Hvordan er dine og personalegruppens oplevelser med dette?
Hun synes at de er gode til at gå til forældrene for netop at undgå berøringsangsten. Geografisk ligger børnehaven også et sted hvor der er mange belastede familier, og dermed er de vant til at have med det at gøre, en erfaring som de også kan bruge i samarbejdet med de familier med anden etnisk baggrund.
13. Har du f.eks. eksempler på hvordan personalet er kommet "galt afsted" i mangel af kommunikation?
Det kan være en fustration når de tror at forældrene har forstået beskederne, og det så viser sig omvendt, men så er det jo bare at tage fat igen. Men ellers har hun ingen oplevelser med at de er kommet "galt afsted".
14. Oplever personalet/(enkelte ansatte) til tider at være forudindtaget, hvis de kender til barnets oprindelsesland?
Hun mener at alle har fordomme, også overfor danske forældre. Det er jo der hvor de må være lidt mere profesionelle og tilsidesætte fordommene og istedet være positiv. Nogen har flere fordomme end andre, men man er jo nødt til at se ud over dem, men det vil jo være lyv at sige at man ikke har fordomme. Umildbart oplever hun ikke at nogle er forudindtaget som sådan, - det er forskelligt fra familie til familie hvordan de lever, på samme måde som alle er forskellige, men overordnet er det jo troen som betyder meget.
15. Oplever du at kulturmøder kan/har givet andledning til tab af proffesionalisme eller faglighed i personalegruppen?
Hun mener at det netop er en styrke at man bruger sin faglighed og at man er professionel, samtidig med at man er et menneske med føleser. Det er vigtig at opføre sig fagligt og proffessionelt. Når de støder på problemer prøver de at løse dem på bedst mulig måde så alle kan være tilfredse.
De gør sådan set ikke forskel på hvor folk kommer fra, men går til forældrene på samme måde som de i bund og grund også går til de danske forældre.
Evaluering:
Hele forløbet er gået rigtig godt, dog var det en udfordring at finde en pædagog der ville tage sig tiden til et interview, da mange føler at der ikke er resurser nok til ekstra ting i institutionens hverdag.
Det har helt klart været interessant at komme ud i en institution og blive præsenteret for de oplevelser, tiltag og problematikker som er tilstede i kulturmødet der. Mit indtryk er overvejende positivt af stedets personale (velvidende at det måske kunne have været anderledes hvis jeg interviewede en anden i personalegruppen, men her forholder jeg mig til hvad jeg ser og hører) idet at der gives udtryk for at de arbejder ud fra åbenhed, respekt og imødekommenhed. Flere gange giver pædagogen udtryk for at man jo bare skal spørge ind til til forældrene, men alligevel lyder det til, at det er ret forskelligt hvor godt de kender familierne. Hun bekræfter ellers vigtigheden i at kende til familierne, især hvis der er noget som kan påvirke barnet - hvilket i øvrigt gælder alle familier i børnehaven uanset etnisitet.
Umildbart gør de ikke mange ekstra tiltag for de ikke etnisk danske forældre, men har lært ved erfaring at de skal bruge lidt mere tid på at forklare og fortælle til barnets opstart og omkring sedler med informationer i dagligdagen. Istedet prøver de ikke at gøre forskel på de etnisk danske og ikke danske familier, men istedet tage hensyn (omkring svinekød) og ellers finde løsninger på problemer der ellers kunne opstå hen af vejen.
En af problematikkerne er at de etnisk ikke danske forældre ikke særlig tit møder op til forældrearrangementer selvom de prøver at forklare om dem. Her kommer pædagogen med bud på hvorfor: At de måske ikke forstår sedlen eller at detmåske ikke ligger i deres kultur... Hun indrømmer at det ved hun faktisk ikke. Her tænker jeg at man sagtens kunne spørge flere af forældre herom og under mig over at de ikke har gjort det, idet hun fremhæver at de ikke er "bange" for at spørge.
En anden ting jeg hæfter mig ved er personalets diskution om det hjemmebragte hallalkød til to af børnene. Den nævnte begrundelse for beslutningen om at trække grænsen der, er resursemangel. Dog kan jeg imellem linierne høre at personalegruppen har været en del uenige i forhold til nævnte situation, hvilket måske nærmere skyldes meninger om "konceptet" hallalslagtet kød, end resursespørgsmålet. Men dette er min fornemmelse, om ikke andet, en problematik som kan opstå mange steder.
Hele forløbet er gået rigtig godt, dog var det en udfordring at finde en pædagog der ville tage sig tiden til et interview, da mange føler at der ikke er resurser nok til ekstra ting i institutionens hverdag.
Det har helt klart været interessant at komme ud i en institution og blive præsenteret for de oplevelser, tiltag og problematikker som er tilstede i kulturmødet der. Mit indtryk er overvejende positivt af stedets personale (velvidende at det måske kunne have været anderledes hvis jeg interviewede en anden i personalegruppen, men her forholder jeg mig til hvad jeg ser og hører) idet at der gives udtryk for at de arbejder ud fra åbenhed, respekt og imødekommenhed. Flere gange giver pædagogen udtryk for at man jo bare skal spørge ind til til forældrene, men alligevel lyder det til, at det er ret forskelligt hvor godt de kender familierne. Hun bekræfter ellers vigtigheden i at kende til familierne, især hvis der er noget som kan påvirke barnet - hvilket i øvrigt gælder alle familier i børnehaven uanset etnisitet.
Umildbart gør de ikke mange ekstra tiltag for de ikke etnisk danske forældre, men har lært ved erfaring at de skal bruge lidt mere tid på at forklare og fortælle til barnets opstart og omkring sedler med informationer i dagligdagen. Istedet prøver de ikke at gøre forskel på de etnisk danske og ikke danske familier, men istedet tage hensyn (omkring svinekød) og ellers finde løsninger på problemer der ellers kunne opstå hen af vejen.
En af problematikkerne er at de etnisk ikke danske forældre ikke særlig tit møder op til forældrearrangementer selvom de prøver at forklare om dem. Her kommer pædagogen med bud på hvorfor: At de måske ikke forstår sedlen eller at detmåske ikke ligger i deres kultur... Hun indrømmer at det ved hun faktisk ikke. Her tænker jeg at man sagtens kunne spørge flere af forældre herom og under mig over at de ikke har gjort det, idet hun fremhæver at de ikke er "bange" for at spørge.
En anden ting jeg hæfter mig ved er personalets diskution om det hjemmebragte hallalkød til to af børnene. Den nævnte begrundelse for beslutningen om at trække grænsen der, er resursemangel. Dog kan jeg imellem linierne høre at personalegruppen har været en del uenige i forhold til nævnte situation, hvilket måske nærmere skyldes meninger om "konceptet" hallalslagtet kød, end resursespørgsmålet. Men dette er min fornemmelse, om ikke andet, en problematik som kan opstå mange steder.
