Opgave 4

Kilder til kommunikation i pædagogisk arbejde:

En kort artikel som giver overblik over hvad empatisk kommunikation er, samt gode eksempler på hverdagsbrug:
http://www.qcom.dk/artikler/anerkendende-kommunikation-paedagogisk.pdf


På denne side kan man bestille denne dvd om ikkevoldelig kommunikation i pædagogisk arbejde.
http://ikkevold.dk/oscommerce_st/catalog/product_info.php?products_id=31

180,00kr

Klik for større billede Varighed: 30 min. Forestil dig en verden hvor børn ikke får skæld ud... En verden hvor børn frit kan give udtryk for deres følelser og behov... Det er Marshall Rosenbergs drøm.. Denne film er en introduktion til IVK, og egner sig til f.eks. lærermøder, forældremøder og pædagogiske dage, men kan også anbefales til alle som ønsker en kort introduktion af IVK. Filmen er optaget på konferencen "Ikkevoldelig Kommunikation i pædagogisk arbejde" på Center for Voksen Undervisning i Esbjerg i maj 2003, hvor Marshall Rosenberg var underviser.

En side der omhandler kommunikation generelt og specielt med voksne uden sprog:
http://www.kommunikationsudvikling.dk/

Opgave 3

1:3 Et spørgsmål om menneskesyn

Hvilke erfaringer har du med de to skitserede menneskesyn? Hvor stammer erfaringerne fra?     Umildbart bruger psykologer begge menneskesyn i praksis... I en konsultatioen bliver der gravet efter hvor problemmet stammer fra (mekanisk), men samtidig også samtale om hvordan man i nuet skal takle relationer... Det er jo højst sansynligt forskelligt hvor meget vægt den enkelte psykolog tildeler det enkelte menneskesyn og arbejdet derudfra...

Hvad kan få pædagogen til at handle ud fra det mekaniske menneskesyn, selvom vedkommende har det systemiske menneskesyn som ideal? Muligvis af samme grund som pykologen, hvis der har været nogle grundlæggende dårlige oplevelser i datid som er ligger til grund for gentaggende problemstillinger i nutid. Det kan jo fx omhandle svigt.

opgave 2

1:2 Lyt til konteksten

Iagttag og fortæl om menneskers kommunikation i forskellige sammenhænge, i bussen, på cafeer, på arbejdet og i familien. I denne besvarelse mener jeg at kultur spiller en utrolig stor rolle. Kommunikationen på disse meget forskellige arenaer/situationer er vidt forskellige - og her spiller kulturen en stor rolle for hvad man kan -og ikke kan snakke om, hvor højt eller hvor lavt og med fremmed eller bekendte. Vi kender alle det at vente på en bus sammen med andre... Kulturen er at man umildbart ikke snakker sammen og hvis man gør er det ofte om et fælles tredje som vejret eller en opstået situation som kan bryde isen mellem de to fremmede...Der er i udgangspunktet en meget fin balance mellem at være høflig og påtrængende, hvilket sjældent kan vides før samtalens start... Derinden vurderer man muligvis den andens kropssprog og udtryk - Om de står med musik i ørerne eller om de går lidt væk når man nærmer sig eller om de smiler inviterende. Når jeg nogengange har ventet på en busstation finder jeg det ret interesant at observere folk og se sammenhænge mellem useende og kropssprog...og dermed forestille mig hvem de er som personer... På cafer oplever jeg kommunikationen som kærlig og nærværende, men dæmpet(volumen) af hensyn til andre. Cafer bliver primært brugt som et hyggested for dem som har hinanden kær dvs venner, kærester/gifte, familiære relationer eller nogen som ønsker en tættere relation til hinanden. Netop af disse grunde vil der sjældent være konflikfyldte samtaler her, men istedet latter, nærvær og anerkendelse af hinanden. På arbejdetspladsen er kommunikationen meget forskellig, ligesom kulturen er forskellig fra arbejdsplads til arbejdsplads. Der er højst sansynligt forskel på måden to pædagoger/sygeplejesker taler sammen kontra to arbejdsmænd. Nogle arbejdspladser er kendt for at have en hård tone. Generelt er arbejdspladsen et sted hvor man befinder sig mange timer og hvor man ofte skal samarbejde i en eller anden grad. -  Og her adskiller arbejdspladsen sig fra mange andre arenaer, fordi man sjældent har indflydelse på hvem ens arbejdskollegaer er, men skal kommunikere uanset om man synes godt eller skidt om dem. Denne factor præger selvfølgelig kommunikationen på arbejdspladsen.  Det er også på arbejdspladsen der kommer udfordringer arbejdsmæssigt som kan presse nogen til kommunikere og agere derudfra. Hjemmet: Er der hvor man er på slap line, og hvor man ikke behøver at pakke tingene ind fordi man kender hinanden. Dette resulterer  i en mere direkte form for kommuikation, men forhåbentlig også den mest kærlige til tider :)

Læg mærke til, hvad det betyder, når du kender konteksten,1 og når du ikke gør det. Hvad sker der, hvordan reagerer du?    Når jeg nogengange har ventet på en busstation finder jeg det ret interesant at observere folk - her kan jeg huske ung kvinde med tre små børn og en ældre mand komme ind i venterummet...her kendte jeg ikke konteksten da telefonen ringede og hun blev eddike sur..derefter snakkede hun irriteret med den ældre mand...hvilket jeg undrede mig over...senere fandt jeg ud af at det var hendes far, og personen i røret var ægtemanden som kom senere hjem pga. fisketur...Faren sagde: "Du har selv valgt ham" da hun begyndte at brokke sig over at man ikke kunne regne med ham...  Det var først efter 20 min at jeg kunne danne en kontekst, og derefter bedre kunne "forstå" hendes attitude og måde at kommunikere til faren og personen i mobilen...  Situationen var lidt atypisk fordi de var en familiær relation(direkte talemåde) i et forum hvor der normalt er stille/ eller smalltalk... Generelt kan man komme galt afsted hvis man ikke kender konteksten, idet man tolker noget forkert eller misforstår... En sjælden gang i mellem tror jeg at det kan være godt at man ikke kender konteksten, for at få friske øjne på en sag i det pædagogiske arbejde.

1 En sådan situation kan nogle gange give anledning til den fortællingstype, man kalder brølere (Birkeland, 2004).

moviemaker og lydfil

http://www.youtube.com/watch?v=SgT9Er3819g&feature=youtu.be

Jeg har valgt at kombinere to opgaver i dkk ved at fortælle et eventyr i en lommefilm. Med en pædagogiske vinkel har jeg valgt at bruge (mine egne) børn som skuespillere, for at se hvordan medier kan bruges i forhold til børnehaven/sfoens målgruppe.

Aller først skulle jeg digte et kort eventyr med udgangspunkt i den udklædning børnene har.

Udklædning: Prinsesse, whoody, bushligthyear, pirater og politibetjent.

Eventyret:Der var engang en meget smuk prinsesse, hun boede i et stort slot helt alene, da kongen og dronningen var ude at rejse.... Det passede hende egentlig fint(tæt på), for så havde hun plads til alle hendes fine kjoler...(flere klip)

Men en dag da hun var oppe i tårnværelset for at nyde udsigten, smækkede den tunge dør i og gik i baglås...(lyd) – Prinsessen blev forfærdet, og viste ikke sine levende råd hvad hun skulle gøre... Hun besluttede at tage hendes pæne sko af og kastede den mod ruden(lyd) Efter et brag, ville prinsessen råbe ud af det knuste vindue i tårnet, men ak...prinsessen var ikke vandt til at råbe, så halsen snørrede sig sammen og kun hvisken kom ud af hendes mund...
En politibejent kom forbi og hilste pænt og vinkede til prinsessen som han plejede, for han kunne ikke høre at hun havde brug for hjælp, og derfor gik han videre..
Prisessen hviskede fortsat efter hjælp, og det var noget bushligthyear kunne høre, for han havde nemlig(nikke) superhørelse, men da han ankom kunne han ikke flyve fordi hans kappe var faldet af i hans sidste redningsaktion...så han måtte tage trappen helt op i det høje tårn, men ak bushligthyear kom kun halvvejs op af da trappen, da pusten tog livet af ham... han var jo kun vandt til at flyve, og trin var der åbenbart for mange af.
Prinsessen havde ventet længe i tårnværelset og nu skulle hun altså snart tisse().. Oh skam og ve - Hun håbede at der snart kom en hjælper. Ude i det fjerne så hun et piratskib lægge til kaj...og en pirat kom løbende hen mod slottet, men blev standset af en anden pirat... de ville begge have fat i prinsessen i håb om en belønning, så de trak hver deres svær og kæmpede en sej kamp til de begge faldt om...
Prinsessen så måbende til oppe fra tårnværelset, og frygtede at hun snart kom til at tisse i hendes flotte nye kjole...
Heldigvis kom der en cowboy forbi, han hed whoody, og han kunne svinge sin lasso helt op til tårnværelset hvor prinsessen var fanget... nu kunne prinsessen sætte lassoen fat om den tunge dørs håndtag og fire ned af rebet... takket være whoody, kunne hun nu komme på toilettet, og måske de levede lykkeligt til deres dages ende? :)

Optagelserne:
Da jeg fortalte børnene om projektet og evetyret, blev de ellevilde! De blev klædt ud, og så på hinandens "optagelser" med stor fornøjelse. Jeg optog hele lommefilmen med min Iphone mens jeg læste eventyret op samtidig med at jeg instruerede før og under klippene. De fleste klip optog vi ca 3 gange, hvilket var overkommeligt for bøernene i den alder... Det var virkelig underholdende og spændende og se deres optrædender hvor de selv fik ideer til hvad og hvordan man kunne gøre. Det var tydeligt at mærke deres engagement.


Medieprocessen:
Da alle klippene var taget satte jeg det ind i Windows Live moviemaker, hvilket drillede en del... Derefter blev det redigeret og klippet sammen hvilket var nemt nok...efter jeg fandt "knappen opdel".
Nu skulle lyden slåes fra fordi at eventyret ikke var intakt efter redigeringen, men fandt aldrig en optimal måde, men kunne skrue lyden helt ned hvilket var fint nok. Derefter optog jeg fortællingen på min Iphone med baggrundsmusik fra en anden pc, hvorpå jeg så eventyret køre på den første pc... det krævede flere optagelser fordi jeg ikke måtte lave fejl i oplæsningen og fordi hastigheden i oplæsningen skulle følge billderne....det var lidt uortodoks, og ikke holdbart i længden, men jeg bøvlede for meget med de andre programmer...Til en anden gang vil jeg gerne prøve få programmerne til at lykkes, da man har mange muligheder med dem og resultatet bliver selvfølgelig også derefter. Egentlig villle jeg gerne have lagt ekstra lyd ind på... noget man kunne gøre sammen med børnene. Denne dette eventyr ville det være oplagt med lyden af knust glas, når ruden smadres og lyden af sværd når piraterne slås.

Her er linket til lommefilmen på youtube:

http://www.youtube.com/watch?v=SgT9Er3819g&feature=youtu.be

Kommunikationskultur - opg 1

Iagttag og fortæl omvendt om situationer, hvor kommunikationen mislykkes eller afbrydes. Hmm et eksempel kunne være fra starten af min sidste praktikperiode, hvor jeg efter et personalemøde fortalte min vejleder at min dreng lå syg med 40 i feber derhjemme, og at det var min tur til at blive hjemme, da min mand havde holdt barnets første sygedag dagen før med vores anden dreng (omgangssyge)...Min vejleder sagde at det kunne hun godt forstå og at det var der jo ikke noget at gøre ved... Lederen overhørte samtalen på afstand og brød ind ved at sige:” Ja nu må jeg jo som den chef fortælle dig at I altså ikke begge kan holde barnets første sygedag” med et kropssprog og stemme som virkede ophidset. Hvorefter hun fortsatte (med en forklaring om at det kunne man ikke og at det var snyd at gøre sådan), men der var jeg gået i ”chok”, så fangede ikke resten.. Jeg kunne konstatere at hun kun havde hørt samtalen halvt, da hun ikke vidste at det var dreng nr to der også var blevet syg... Dertil var grunden til fustrationen ”fejl” i organisationskulturen fordi jeg ikke var klar over hvem der skulle have besked, og at min vejleder påtog sig opgaven at give mig barnets førstesygedag i stedet for at sende mig videre til hende som var vagtplanskordinator. Senere hen fandt jeg ud af at Lederen og min vejleder havde en del interne konflikter.

Hvad skaber disse situationer? Denne situation påvirkede resten af mit praktikforløb i forhold til lederen. I situationen blev jeg chokeret over at blive afbrudt på så voldsom en måde, samt føle mig forkert på den, på trods af min rettighed til barnets førstesygedag. For mig skabte den en lille frygt og nervøsitet over for lederen og været underlegen, hvilket nok har præget mange af vores samtaler på trods af samtale om emnet. Et eksempel på hvordan dårlig kommunikation kan opstå på baggrund af misforståelser. -Og hvordan afbrydelser og kropsprog påvirker kommunikatioenen.