Her vil jeg tage udgangspunkt mine tre yngre søskendes brug af de sociale online medier, og dermed bruge målgruppen teenagers. I pædagogisk sammenhæng kan denne aldersgruppe befinde sig i klubtilbud, bosteder, døgninstitutioner m.m.
I starten af denne aldersgruppe bliver Arto brugt som en social online platform, men min iagtaggelse er at denne site hurtigt bliver skiftet ud med Facebook, som i starten henvendte sig mest til de ældste unge og voksne. Dermed er Arto s brugere måske mest tweens plus et par år. Derudover findes der et hav af online netværksspil som især drenge benytter sig af - et af dem er World of Warcraft. På den måde kommer de unge i kontakt med den globale verden og finder "venner"/bekendte i udlandet. For pigerne er det mere typisk at finde interessesider som fx heste-nettet, hvor man kan chatte og lægge indlæg ind. Der findes et hav af interessesider. Facebook er dog det mest brugte både af drenge og piger. Dertil virker det som om at skype også bliver anvendt af denne gruppe mere end før. Her kan man nemlig også være lokket på hele tiden og fælles for både facebook og skype er jo at det er gratis - en væsentlig faktor for de yngere brugere.
Mange af teenagerne er lokket på flere forskellige online netværk på samme tid, og er på den måde til rådighed for de andre. Nu er det også ved at være almindeligt, at være på siderne over mobilen - og er derfor på nettet hele døgnet.
Sproget:
Der er ingen tvivl om at der bliver brugt mange sprogkoder - og jeg i en alder af 27 år slet ikke kan følge med. Der har været meget snak om hvorvidt alle disse koder og vendinger kunne smitte af på sproget i andre sammenhænge og dermed skade eller forringe sproget. Min ifl. en lille undersøgelse af sms-sprog foretaget af Dansk Sprognævn (i 2002) viser, det sig at sms-sproget ikke har bredt sig særlig meget til andre genrer. Dermed kan man konkludere at smskoder er ganske "ufarlige" for det danske sprog :)
Pædagog på nettet?
Anna Lynge er psykolog, og synes for år tilbage at der manglede et socialt online netværk for piger mellem 12-25år med problemer. Hun startede Girltalk som i dag er den største chatsite for piger i den aldersgruppe. Her kan piger henvende sig med alt lige fra nervøsitet over første kys til selvmordstanker...der er ansat 60 frivillige og 3 på deltid. Om året er der 150.000 besøg på siden.
http://www.aaretshelt.dk/baggrund/optakttilaarethelt2009/default.asp?cid=151704
Jeg er slet ikke i tvivl om at der vil blive flere pædagoger ansat på nettet, de unge har brug for at dele problemer med anonyme, og få vejledning i en måske kaotisk verden. Desværre virker det som om at samfundet er lidt bagud med at tilbyde denne form (antallet af muligheder).
Personligt finder jeg det meget interessant og kunne selv godt finde på at være pædagog på nettet, da det bestemt har sin berettigelse i en tid hvor næsten alt foregår herover. Vi må jo møde de unge hvor de er!
Ved at beskæftige mig med emnet - sociale online netværk, har jeg nok fået et nyt syn på emnet. En viden om at unge ikke er blevet mindre sociale, men tværtimod. En erkendelse af at sociale online netværk er et must i de unges liv, og er et socialt problem for dem som ikke har adgang hertil. Samtidig er jeg lidt tøvende over at give de unge lov til at være på nonstop, som eksperterne råder til. Jeg tænker på sundheden for mennesket - at være til rådighed for alle hele tiden...jeg mener nemlig ikke at alle unge kan styre at sige fra - Iagttagelser fra min søster viser at hun jævnligt bliver holdt vågen om natten via smser der tikker ind...det ødelægger nattesøvnen, dagen derpå o.s.v. fordi hun ikke kan få sig selv til at slukke mobilen.
Under alle omstændigheder har vi en - ikke nem opgave- i at danne rammer for hvad der er ok og ikke ok i det pædagogiske arbejde - vigtigst af alt er at vi sætter os ind i det der fylder de unges liv, for at kunne hjælpe dem.
fredag den 25. november 2011
onsdag den 23. november 2011
Iagttagelser af mobiltelfoni :)
Der er ingen tvivl om at markedsudviklingen af telefoni er gået stærkere og stærkere de sidste årtier.
Dermed har brugen af telefoni ændret sig i samme tempo. Jeg husker den gamle telefon hvor man skulle trække skiven rundt...- kan stadig huske lydenaf den, samt ærgelsen i at skulle bruge nullet - det tog så lang tid.... Min mormor har den stadig... Alligevel har hun også anskaffet sig en mobiltelefon, men den driller hende stadig efter flere års kendskab...
Den gang vidste man jo ikke hvem der ringede når man tog røret, så jeg forbandt det altid med en vis form for spænding når telefonen ringede. Faktisk var der en lille konkurrence i hvem ( mig og min bror) der først fik taget røret. Jeg husker tydeligt min mormor sige:" Ja, det er ved Luff" - og faktisk gør hun det stadig. Min mor sagde altid :" Det er Maria Manco". I det at man ringer mere personligt i dag via mobiltelefonen, hvem man jo hvem der burde tage telefonen, set i forhold til fastnette telefoner hvor hele familien kan tage den. Når man vil kontakte bekendte via mobiltelefoner behøver man ikke nødvendigvis at præsentere sig selv... Mange samtaler i min omgangskreds starter med et: "Hej", "Hey" eller " Hvá så?".
Når jeg ser på mobilkulturen generelt, er der fart på. Med mobiltelefon kan man udnytte tiden i helt andre dimentioner end før. Før lavede man aftaler i god til og blev nødt til at holde dem selvom andet kom i vejen. Fleksibilitetet er et af de ord som giver pluspoint i jobsamtalen, på arbejdsmarkedet o.s.v. Mobilen giver os netop fleksibilitet. - Aftaler er blevet mere flydende, fordi vi altid kan korrigere lidt i skemaet så vi når mest muligt. - Hvor mange kender ikke opkald og smser som:" Er forsinket - er der om 5 min" eller :" kan vi sige kl 14.30 i stedet for, så kan jeg lige nå...". Samtidig kan man også lave nye aftaler hurtigt. I bund og grund kan vi nå mange flere ting med en mobiltelefon hvilket både er fantastisk og tragisk... Tragisk fordi mange får så travlt, i det alle hverdagens naturlige pauser bliver fyldt ud. I værste fald kan det resultere i stress.
Når jeg har observeret min søsters brug af mobiltelefon fra hun var omkring 15-17 år, synes jeg at det har været skræmmende. Hun har været "på" hele tiden - hun har ladet sig afbryde af alt pga. smser og opkald. - Det er der nok mange der gør. Hun kan finde på at springe ud af badet for en sms og stoppe midt i en samtale pga en sms...Hendes nattesøvn bliver også reglmæssigt forstyrret, fordi der tikker smser og opkald ind - hun er på 24-7. På den måde kan jeg finde på at konkludere at mobiltelefoner kan være styrende for ens adfærd, handlemønstre og liv...
- Når jeg skriver dette kommer det måske ikke bag på nogen at jeg ikke gider at lade mig styre af min mobil... Jeg hader at blive "afbrudt" midt i noget pga en sms... fordi der eksisterer en overordnet mobilkultur om at skrive hurtigt tilbage. Samtidig kan jeg godt finde på at lade være med at tage et opkald, hvis timingen er dårlig eller at jeg bare ikke lige er i humør til at snakke... det er der mange der ikke kan forstå, og ligefrem bliver sure over at jeg kan finde på det...Men alternativet er for mig en dårlig samtale...jeg gider ikke at lade som om jeg er i godt humør hvis jeg ikke er det... og jeg vil ikke tvinges til en samtale...jeg vil ha lov til at sige nej og sige fra på pågældende tidspunkt. - At jeg så kan ringe tilbage senere er jo oplagt, velvidende at det måske ikke passer den anden person. Med den holdning jeg har til mobiltelefoni, skal jeg være den undskyldene overfor mobilkulturen, idet jeg ikke følger normen.
Som skrevet før er mobiltelefoni både fantastisk og tragisk. - Min mand og jeg har lige fået Iphones - et billigt tilbud, hvor det næsten ikke kunne betale sig at lade være... Jeg har nemlig ikke haft ønsket om denne, hvilket min mand i den grad har :) - Indrømmet, de er da super smarte til alt muligt - det er da fantastisk! - Derimod synes jeg det er tragisk at min mand kan fylde alle øjeblikke der er tilovers med at spille og surfe på den... Se der har vi balladen igen (;
Dermed har brugen af telefoni ændret sig i samme tempo. Jeg husker den gamle telefon hvor man skulle trække skiven rundt...- kan stadig huske lydenaf den, samt ærgelsen i at skulle bruge nullet - det tog så lang tid.... Min mormor har den stadig... Alligevel har hun også anskaffet sig en mobiltelefon, men den driller hende stadig efter flere års kendskab...
Den gang vidste man jo ikke hvem der ringede når man tog røret, så jeg forbandt det altid med en vis form for spænding når telefonen ringede. Faktisk var der en lille konkurrence i hvem ( mig og min bror) der først fik taget røret. Jeg husker tydeligt min mormor sige:" Ja, det er ved Luff" - og faktisk gør hun det stadig. Min mor sagde altid :" Det er Maria Manco". I det at man ringer mere personligt i dag via mobiltelefonen, hvem man jo hvem der burde tage telefonen, set i forhold til fastnette telefoner hvor hele familien kan tage den. Når man vil kontakte bekendte via mobiltelefoner behøver man ikke nødvendigvis at præsentere sig selv... Mange samtaler i min omgangskreds starter med et: "Hej", "Hey" eller " Hvá så?".
Når jeg ser på mobilkulturen generelt, er der fart på. Med mobiltelefon kan man udnytte tiden i helt andre dimentioner end før. Før lavede man aftaler i god til og blev nødt til at holde dem selvom andet kom i vejen. Fleksibilitetet er et af de ord som giver pluspoint i jobsamtalen, på arbejdsmarkedet o.s.v. Mobilen giver os netop fleksibilitet. - Aftaler er blevet mere flydende, fordi vi altid kan korrigere lidt i skemaet så vi når mest muligt. - Hvor mange kender ikke opkald og smser som:" Er forsinket - er der om 5 min" eller :" kan vi sige kl 14.30 i stedet for, så kan jeg lige nå...". Samtidig kan man også lave nye aftaler hurtigt. I bund og grund kan vi nå mange flere ting med en mobiltelefon hvilket både er fantastisk og tragisk... Tragisk fordi mange får så travlt, i det alle hverdagens naturlige pauser bliver fyldt ud. I værste fald kan det resultere i stress.
Når jeg har observeret min søsters brug af mobiltelefon fra hun var omkring 15-17 år, synes jeg at det har været skræmmende. Hun har været "på" hele tiden - hun har ladet sig afbryde af alt pga. smser og opkald. - Det er der nok mange der gør. Hun kan finde på at springe ud af badet for en sms og stoppe midt i en samtale pga en sms...Hendes nattesøvn bliver også reglmæssigt forstyrret, fordi der tikker smser og opkald ind - hun er på 24-7. På den måde kan jeg finde på at konkludere at mobiltelefoner kan være styrende for ens adfærd, handlemønstre og liv...
- Når jeg skriver dette kommer det måske ikke bag på nogen at jeg ikke gider at lade mig styre af min mobil... Jeg hader at blive "afbrudt" midt i noget pga en sms... fordi der eksisterer en overordnet mobilkultur om at skrive hurtigt tilbage. Samtidig kan jeg godt finde på at lade være med at tage et opkald, hvis timingen er dårlig eller at jeg bare ikke lige er i humør til at snakke... det er der mange der ikke kan forstå, og ligefrem bliver sure over at jeg kan finde på det...Men alternativet er for mig en dårlig samtale...jeg gider ikke at lade som om jeg er i godt humør hvis jeg ikke er det... og jeg vil ikke tvinges til en samtale...jeg vil ha lov til at sige nej og sige fra på pågældende tidspunkt. - At jeg så kan ringe tilbage senere er jo oplagt, velvidende at det måske ikke passer den anden person. Med den holdning jeg har til mobiltelefoni, skal jeg være den undskyldene overfor mobilkulturen, idet jeg ikke følger normen.
Som skrevet før er mobiltelefoni både fantastisk og tragisk. - Min mand og jeg har lige fået Iphones - et billigt tilbud, hvor det næsten ikke kunne betale sig at lade være... Jeg har nemlig ikke haft ønsket om denne, hvilket min mand i den grad har :) - Indrømmet, de er da super smarte til alt muligt - det er da fantastisk! - Derimod synes jeg det er tragisk at min mand kan fylde alle øjeblikke der er tilovers med at spille og surfe på den... Se der har vi balladen igen (;
Abonner på:
Opslag (Atom)