torsdag den 15. december 2011

Leg med medier: animationsfilm

Puha, så skulle jeg kaste mig ud i noget som jeg ALDRIG havde prøvet før, nemlig at lave en film, oveni købet en animationsfilm...
For mig har det´at ligge et billede ind på nettet i sig selv været grund til grå hår!

Til opgaven læste jeg denne tekst:
Læring med levende billeder, redigeret af Hans-Christian Christiansen og Gitte Rose.  Afsnittet: Filmproduktion i et didaktisk perspektiv, side 219 til 237(Biblioteket>Indskannede tekster Pæd/psyk>Pædagogik>37.132 Filmproduktion)

En spændende tekst hvor man får øjnene op for hvad og hvordan man kan arbejde pædagogisk med filmproduktion, lige fra de yngste til de ældste klasser, fra start til slut. Samtidig blev jeg overrasket over de mange meget forskellige processer, som gør at alle i en klasse/gruppe kan byde ind med noget. Det er lige fra dem som har en skuespiller i maven, dem der kan lave kostumer, manuskriptforfattere, "tekniknørderne", dem som har overblik og dermed leder slagets gang og mange mange flere... Pointen er, at idet alle kan blive involveret, i noget nyt og spændende, skaber det engagement hos dem... og det alene kan føre meget godt med sig både i form af boglig læring, men også socialt og pædagogisk.
Efter den læste tekst har jeg set flere film fra dette sted
 http://www.station-next.dk/side.asp?side=5&id=120 - her kan man se film lavet af unge, med budskaber bl.a. omkring mobning. - Film har i mange år været en populær udtryksform, og i dag er det blevet mulig for alle at lave film.

Jeg besluttede at ville lave et kryppespil, og kom tanke om at vi lå inde med en børnejuleCD " Et barn er født" fra Gospel Roots, som er én lang julefortælling. Jeg valgte Herodes sang, (efter at have set et youtubeklip med dansende legomænd http://www.youtube.com/watch?v=O-tkqpHnxTI) - fordi der både var lidt fortælling samt mulighed for dans til.... så det endte mere med Herodos galskab end krybbespillet :) Men krybbespillet kommer måske senere i lommefilmen.

Her er mit storyboard,




























Efter at have set nogle toturials for stop motion og moviemaker, skulle jeg starte med at tage alle billederne... - desværre fandt jeg ikke en solid løsning som et fastmonteret kamera, hvilket resultatet bærer præg af. Ved nu til en anden gang hvor stor betydning det har for flowet i filmen.
Derefter skulle alle billederne igennem pixreziser, så de kunne blive oploaden i moviemaker. Musikken blev tilføjet samt billederne sat i rækkefølge. Derefter kørte jeg flere af billederne igennem Paint.Net for at lave effekter og tekst på. Til sidst var der det store pudslespil med at få lyden og billedhastigheden til at spille sammen... Til sidst brugte jeg lidt billedeffekter fra moviemaker.
 På trods af den meget korte animationsfilm, har det taget mange timers arbejde at lære og få til at lykkes. Alligevel synes jeg at det har været vild fedt at lære og håber på at kunne bruge det snart igen.
Mangler viden om hvordan jeg kan sætte lyd på fra omkvædet - altså et evt lyd program eller ka man gøre det i moviemaker? ...Denne film og sang lægger nemlig op til et fedt omkvæd, som jeg ikke kunne få på og dermed stoppede processen der...
Her kommer den

5 kommentarer:

  1. Lige et skulderklap fra mig.
    Flot lavet, Lourdes!
    Ser ud til, at du rigtig har bidt dig igennem det her.

    Betyder det nu, at vi aldrig får 4x det samme billede på facebook mere?
    De´ jo lidt trist :O(

    Er spændt på at se mere :)

    Hilsen
    Heike

    SvarSlet
  2. Flot klaret, Lourdes!...Håber på at se mere af det... ;-)

    Hilsen
    Kay

    SvarSlet
  3. Hej Lourdes

    - Dyb respekt fra min side;-) Det er bare super godt klaret! - Og jeg ved det - det er et stort arbejde, at sætte sig ind i....men også sjovt, som du selv skriver. Jeg glæder mig til at se mere fra din "hånd".

    SvarSlet
  4. Hej Lourdes,
    med hensyn til lyden:
    Ved ikke, om jeg helt forstår, hvad det er, du vil,
    men hvis du vil klippe omkvædet ud af musikstykket, kan du bruge "audicity".
    Det er et multifunktionelt audio-redigeringsprogram. Her kan du bl.a. klippe i musikken, sætte flere lydspor på eller selv optage musik.

    Download:
    Her:
    http://www.pcworld.dk/download/35/1392

    eller her:
    http://download.cnet.com/Audacity/3000-2170_4-10058117.html

    God fornøjelse.

    SvarSlet
  5. Hej Lourdes

    Ja - som Heike skriver, kan du bruge Audacity til at optage lyd (det er der også en aktivitet med i temaarket - altså hvordan man optager lyd). Lyden kan derefter hentes ind i Moviemaker som en lydfil. For at lyden skal passe tidsmæssigt med din animation, kan du "køre" animationen samtidig med at du optager lyd.

    SvarSlet