Dermed har brugen af telefoni ændret sig i samme tempo. Jeg husker den gamle telefon hvor man skulle trække skiven rundt...- kan stadig huske lydenaf den, samt ærgelsen i at skulle bruge nullet - det tog så lang tid.... Min mormor har den stadig... Alligevel har hun også anskaffet sig en mobiltelefon, men den driller hende stadig efter flere års kendskab...
Den gang vidste man jo ikke hvem der ringede når man tog røret, så jeg forbandt det altid med en vis form for spænding når telefonen ringede. Faktisk var der en lille konkurrence i hvem ( mig og min bror) der først fik taget røret. Jeg husker tydeligt min mormor sige:" Ja, det er ved Luff" - og faktisk gør hun det stadig. Min mor sagde altid :" Det er Maria Manco". I det at man ringer mere personligt i dag via mobiltelefonen, hvem man jo hvem der burde tage telefonen, set i forhold til fastnette telefoner hvor hele familien kan tage den. Når man vil kontakte bekendte via mobiltelefoner behøver man ikke nødvendigvis at præsentere sig selv... Mange samtaler i min omgangskreds starter med et: "Hej", "Hey" eller " Hvá så?".
Når jeg ser på mobilkulturen generelt, er der fart på. Med mobiltelefon kan man udnytte tiden i helt andre dimentioner end før. Før lavede man aftaler i god til og blev nødt til at holde dem selvom andet kom i vejen. Fleksibilitetet er et af de ord som giver pluspoint i jobsamtalen, på arbejdsmarkedet o.s.v. Mobilen giver os netop fleksibilitet. - Aftaler er blevet mere flydende, fordi vi altid kan korrigere lidt i skemaet så vi når mest muligt. - Hvor mange kender ikke opkald og smser som:" Er forsinket - er der om 5 min" eller :" kan vi sige kl 14.30 i stedet for, så kan jeg lige nå...". Samtidig kan man også lave nye aftaler hurtigt. I bund og grund kan vi nå mange flere ting med en mobiltelefon hvilket både er fantastisk og tragisk... Tragisk fordi mange får så travlt, i det alle hverdagens naturlige pauser bliver fyldt ud. I værste fald kan det resultere i stress.
Når jeg har observeret min søsters brug af mobiltelefon fra hun var omkring 15-17 år, synes jeg at det har været skræmmende. Hun har været "på" hele tiden - hun har ladet sig afbryde af alt pga. smser og opkald. - Det er der nok mange der gør. Hun kan finde på at springe ud af badet for en sms og stoppe midt i en samtale pga en sms...Hendes nattesøvn bliver også reglmæssigt forstyrret, fordi der tikker smser og opkald ind - hun er på 24-7. På den måde kan jeg finde på at konkludere at mobiltelefoner kan være styrende for ens adfærd, handlemønstre og liv...
- Når jeg skriver dette kommer det måske ikke bag på nogen at jeg ikke gider at lade mig styre af min mobil... Jeg hader at blive "afbrudt" midt i noget pga en sms... fordi der eksisterer en overordnet mobilkultur om at skrive hurtigt tilbage. Samtidig kan jeg godt finde på at lade være med at tage et opkald, hvis timingen er dårlig eller at jeg bare ikke lige er i humør til at snakke... det er der mange der ikke kan forstå, og ligefrem bliver sure over at jeg kan finde på det...Men alternativet er for mig en dårlig samtale...jeg gider ikke at lade som om jeg er i godt humør hvis jeg ikke er det... og jeg vil ikke tvinges til en samtale...jeg vil ha lov til at sige nej og sige fra på pågældende tidspunkt. - At jeg så kan ringe tilbage senere er jo oplagt, velvidende at det måske ikke passer den anden person. Med den holdning jeg har til mobiltelefoni, skal jeg være den undskyldene overfor mobilkulturen, idet jeg ikke følger normen.
Som skrevet før er mobiltelefoni både fantastisk og tragisk. - Min mand og jeg har lige fået Iphones - et billigt tilbud, hvor det næsten ikke kunne betale sig at lade være... Jeg har nemlig ikke haft ønsket om denne, hvilket min mand i den grad har :) - Indrømmet, de er da super smarte til alt muligt - det er da fantastisk! - Derimod synes jeg det er tragisk at min mand kan fylde alle øjeblikke der er tilovers med at spille og surfe på den... Se der har vi balladen igen (;
Ingen kommentarer:
Send en kommentar